DMI: Tågen bliver liggende
Arkivfoto

20. MAJ 2019 • 07:09 • AF REDAKTIONEN

DMI: Tågen bliver liggende

Store dele af Bornholm var søndag indhyllet i tåge, og op ad mandagen fortsætter vejret diset og tåget. Det forudser DMI.

I løbet af eftermiddagen klarer det kortvarigt op med sol flere steder, men til aften samler skyerne sig igen over øen.

Det bliver klart varmest i Rønne med 17-18 grader i eftermiddag, mens Nexø og nordlandet ifølge meteorologerne ikke kommer over 11-12 grader.

Vinden fra nordøst kommer der ikke meget af.