Ny restaurant satser på mad fra nordiske øer
Foto: Allan Rieck

18. MAJ 2019 • 10:20 • AF REDAKTIONEN

Ny restaurant satser på mad fra nordiske øer

Den nye restaurant Tre Tjenere åbner snart i kælderen under Hotel Østersøen på Havnebryggen i Svaneke.

Ejerne bag er Tinna Ódinsdóttir og Loftur Hilmar Loftsson samt Tinnas mor, Asrùn Björk Gisladòttir.

– Vores gæster skal føle sig hjemme og velkomne. Vi er alle uddannede tjenere, deraf navnet Tre Tjenere –og vores største styrke er den service, vi vil give, forklarer de til Bornholms Tidende.

– Vi har udviklet et ord, vi kalder ø-gastronomi. Vi vil lave mad fra nordiske øer, forklarer Loftur Hilmar Loftsson.

Det betyder, at der hos Tre Tjenere bliver budt på enkel mad af gode råvarer fra Bornholm og Island. For eksempel sild, lam, grøntsager, rodfrugter og urter.