Kjærstrup åbner ny butik
Arkivfoto: Allan Rieck

15. MAJ 2019 • 20:53 • AF HENRIK NIELSEN

Kjærstrup åbner ny butik

I pinsen åbner en ny Kjærstrup-butik i Ringkøbing.

Det fortæller den lokale chokoladeproducent på det sociale medie Instagram.

Butikken bliver en kombineret isbar og chokoladebutik, og kunderne vil blandt andet kunne finde et udvalg af Kjærstrups fyldte chokolader, flødeboller, flødebollesoftice og kolde chokoladedrikke på hylderne.

Bag den nye butik står Gert Jensen, som ejer butikken og bliver en del af Kjærstrup som franchise-partner. Det vil sige, at butikken er hans, og at konceptet er Kjærstrups.

I forbindelse med Kjærstrups 20 års fødselsdag i sidste uge fortalte Peter Bræstrup, at Kjærstrup er i dialog med flere om at åbne Kjærstrup-butikker rundt omkring i landet.