Biler udsat for hærværk: Byggeskum i udstødningen

16. APR 2019 • 08:07 • AF MIE MØLBAK

Biler udsat for hærværk: Byggeskum i udstødningen

En Fiat 500 parkeret på Ystadvej i Rønne er i løbet af natten til lørdag blevet udsat for hærværk. Dørhåndtaget er ødelagt og døren er blevet ridset.

Det oplyser politiet i mandagens døgnrapport.

Også en sort Kia Picanto parkeret på Nybyvej i Aakirkeby er blevet udsat for hærværk. Det er sket mellem fredag den 5. april klokken 19.30 og lørdag den 6. april klokken 09.00. Ukendte gerningsmænd har sprøjtet byggeskum ind i bilens udstødningsrør og lydpotte.

Politiet kan også fortælle, at en nummerplade er blevet stjålet fra en hvid Ford Transit Van på Havnevej i Tejn. Tyveriet er sket mellem onsdag den 20. marts klokken 16.00 og torsdag den 21. marts klokken 07.00. Registreringsnummeret er BN 49 398.