Kommunen sigter langt efter tilflyttere og vil kapre udlandsdanskere
Gudhjem. Foto: Berit Hvassum

15. APR 2019 • 13:56 • AF JAKOB MARSCHNER

Kommunen sigter langt efter tilflyttere og vil kapre udlandsdanskere

Bornholm har købt sig til hele side 2 i den næste udgave af magasinet Danes, der udkommer den 31. maj. Her vil kommunen række ud mod udlandsdanskere for at få dem til at flytte til Bornholm.

Danes er udgivet af organisitationen Danes Worldwide og er det eneste danske tidsskrift med speciale i danskere i udlandet.

Magasinets læsere er danskere, der er udstationeret på ambassader, i virksomheder og organisationer, danskere med egen virksomhed i udlandet og tidligere udlandsdanskere, der nu er vendt hjem. Omkring 250.000 danskere bor uden for Danmark. Blandt dem regner man med, at cirka 20.000 hvert år kommer tilbage til Danmark.

Det bliver første gang, at en dansk kommune eller landsdel har en annonce i Danes.