Publikum stod i lang kø til loppemarked
Foto: Berit Hvassum

23. MAR 2019 • 17:43 • AF MADS WESTERMANN

Publikum stod i lang kø til loppemarked

Knudsker IF's indendørs loppemarked lørdag eftermiddag var i den grad et tilløbsstykke.

Allerede et kvarter før dørene blev åbnet, var foyeren til klubhuset fyldt med købelystne, der ville ind og sikre sig de bedste loppefund, og udenfor stod yderligere et par hundrede mennesker og ventede tålmodigt på at klokken skulle blive 13.

– Det er helt vildt, her er mindst dobbelt så mange, som sidst vi holdt loppemarked i november måned, fortæller en svært begejstret Flemming Pettersson, der er økonomiformand i Knudsker IF.

Han har endnu ikke gjort dagens omsætning op, men han vurderer, at den ligger over 30.000 kroner.

Læs mere i Bornholms Tidende på mandag