Snekanonen er i gang i Østerlars
Foto: Bornholms Skivenner

23. JAN 2019 • 19:45 • AF REDAKTIONEN

Snekanonen er i gang i Østerlars

Der er blevet lavet kunstig sne natten til onsdag og onsdag formiddag på skibakken i Østerlars, og med en femdøgnsprognose fra DMI, der byder på masser af temperaturer under frysepunktet, er det – forhåbentlig – snart tid til at finde skiene frem.

Bornholms Skivenner forventer ikke at kunne åbne skibakken i førstkommende weekend, men hvis vejret tillader det, kan man stå på ski den 2. og 3. februar, oplyser skivennerne.

Sent snefald gjorde, at man havde skibakken åbent så sent som 2. påskedag, den 2. april 2018, men siden har det altså ikke været muligt at stå på ski på bakken på Gudhjemvej.