Ny forretning byder på nyt liv til Gudhjem – hele året
Ejendomsmægler Steffen Lorentzen med Katrine Colling og Henriette Wilaredt. Eget foto

12. DEC 2018 • 16:43 • AF NIELS EBDRUP

Ny forretning byder på nyt liv til Gudhjem – hele året

I det nye år åbner der en helårs frisørsalon og boligindretning/brugskunst-forretning i de gamle elektriker-lokaler på Brøddegade 25a.

Kvinderne bag det nye initiativ er Katrine Colling og Henriette Wilaredt. Det fortæller Erhvervsmæglerne Steffen Lorentzen & Ole Rømer, som har formidlet lejemålet.

– Det går godt i Gudhjem med mange spændende tiltag, og vi glæder os over, at der nu kommer liv i lokalerne hele året rundt, fortæller Steffen Lorentzen i en pressemeddelelse.

I de seneste år har der i lokalerne være henholdsvis Lilli’s Glasdesign og Chris & Mario isbutik.