Tinka vender tilbage i nyt juleeventyr
Foto: TV 2

12. DEC 2018 • 12:38 • AF REDAKTIONEN

Tinka vender tilbage i nyt juleeventyr

Bornholmeren Josephine Højberg vender tilbage i rollen som Tinka, når TV 2 næste år sender en efterfølger til sidste års populære julekalender Tinkas Juleeventyr.

TV 2 afslører i dag, at Tinka vender tilbage i december 2019 i den helt nye julekalender Tinka og Kongespillet.

– Vi glæder os rigtig meget til at vende tilbage i Tinka og Kongespillet. Vi glæder os til at komme i gang med at optage alle de nye fede scener, som kan ses til næste år, fortæller Josephine Højbjerg sammen med den anden hovedrolleindehaver Albert Rosin Harson.

Optagelserne går først i gang til januar, så der findes ingen billeder eller klip fra den nye julekalender, skriver tv2.dk.

– Vi kan ikke fortælle, hvad den kommer til at handle om endnu. Men vi håber rigtig meget, at I vil se med til næste år, siger Josephine Højbjerg.