Molslinjen aflyser hurtigfærgen på grund af 'ekstremt hårdt vejr'

29. OKT 2018 • 20:38 • AF TOMMY KAAS

Molslinjen aflyser hurtigfærgen på grund af 'ekstremt hårdt vejr'

Mandagens sidste tur med hurtigfærgen Express 1 er aflyst. Der er tale om afgangen fra Rønne klokken 20.30 og fra Ystad klokken 22.30.

Aflysningen kommer, efter at rederiet har sejlet med forsinkelse og sker på grund af "ekstremt hårdt vejr med vindstød over 20 sekundmeter og bølgehøjde over fire meter", lyder det fra Molslinjen.

Passagerer flyttes automatisk til morgenafgangene klokken 6.30 fra Rønne og klokken 8.30 fra Ystad, oplyser rederiet.



Herunder kan du se DMI's vindmålinger fra Hammer Odde.




Sådan ser DMI's havprognose for bølgehøjde ud klokken 21.