Usædvanligt fund på ø i Østersøen har 'enestående betydning'
Arkivfoto

16. APR 2018 • 10:24 • AF RITZAU / TOMMY KAAS

Usædvanligt fund på ø i Østersøen har 'enestående betydning'

Arkæologer har gjort et usædvanligt fund på en mark på Tysklands største ø, Rügen, i Østersøen. Det skriver Flensborg Avis.

Her er blevet fundet halskæder, armbånd, perler, fibualer, en Thors-hammer og smykker.

Derudover har arkæologer fundet også mellem 500 og 600 mønter, hvor over 100 af mønterne kan have tilhørt den tidligere danske konge Harald Blåtand (910-987), skriver flere tyske medier.

– Skatten er det største fund af Blåtand-mønter i det sydlige Østersøområde og dermed af enestående betydning, siger arkæolog og udgravningsleder, Michael Schirren, fra Landesamt für Kultur und Denkmalpflege ifølge den tyske avis Welt.



Skatten er blevet fundet på en flække på omkring 400 kvadratmeter i nærheden af kommunen Shcaprode på Rügen.

Rene Schön, som er arkæolog på hobbyplan, og den kun 13-råige skoleelev Luca Malaschnitschenko gjorde det første fund af skatten med metaldetektorer tilbage i januar.

Den 13-årige troede på det tidspunkt, han havde fundet et værdiløst stykke aluminium – men nu har det altså vist sig at være en del af skatten tre måneder senere, skriver Flensborg Avis.