Unge fartglade bilister i røg og larm
Arkivfoto

16. APR 2018 • 09:06 • AF REDAKTIONEN

Unge fartglade bilister i røg og larm

Omkring 20 biler, primært med unge mennesker bag rattet, blev fredag aften ført med meget stor hastighed på Rastepladsen Aaker på Grammegårdsvej i Aakirkeby.

Bilerne blev ført med unødig støj og røg til følge, oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten.

Ordensmagten har optaget et par andre sager i løbet af weekenden:

En 32-årig mand er sigtet for spirituskørsel, efter at han lørdag sidst på eftermiddagen blev standset på knallert, påvirket af spiritus. Manden havde heller ikke tegnet lovpligtig ansvarsforsikring på knallerten.

En 25-årig mand er sigtet for overtrædelse af færdselsloven, fordi han lørdag aften kørte bil uden kørekort. Han blev stoppet på Søndergade i Rønne.