50-årig mand i bedring efter færdselsuheld – men nu er han sigtet
Arkivfoto

16. APR 2018 • 08:58 • AF TOMMY KAAS

50-årig mand i bedring efter færdselsuheld – men nu er han sigtet

Den 50-årige mand, der torsdag blev hårdt kvæstet, da han på sin knallert blev ramt af en bil på Nørremøllevej i Nexø, er nu sigtet for at have været påvirket af euforiserende stoffer.

Det oplyser Bornholms Politi.

Politiet har i weekenden været i kontakt med manden, der torsdag aften blev overført til Rigshospitalet.

Han har pådraget sig en del skader, men hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, oplyser vagthavende hos Bornholms Politi.