Erhvervsmand køber ejendom i Rønne: Nyt liv på vej til butikken
Foto: Bornholms Erhvervsmægler

13. FEB 2018 • 08:01 • AF TOMMY KAAS

Erhvervsmand køber ejendom i Rønne: Nyt liv på vej til butikken

Forretningsejendommen, der frem til slutningen af 2015 husede Sommer Radio & TV, er solgt.

Det er Bornholms Erhvervsmægler, der har fundet en køber, som er en erhvervsmand, oplyser ejendomsmægler Steffen Lorentzen til Bornholms Tidende.

Købet er sket med henblik på udlejning, og der er fundet en lejer til bygningen, oplyser Steffen Lorentzen.

Parterne er endnu ikke klar til at melde ud, hvad der kommer af liv i bygningerne, som ligger på adressen Store Torvegade 49-51 i Rønne.