Magnus Cort tager sin tredje top 10-placering på tre dage
Foto: Astana

8. FEB 2018 • 13:25SPORT • AF TOMMY KAAS

Magnus Cort tager sin tredje top 10-placering på tre dage

Cykelrytteren Magnus Cort fra Astana blev torsdag nummer otte på tredje etape af Dubai Tour.

Etapen blev vundet af briten Mark Cavendish (Dimension Data), som henviste franske Nacer Bouhanni (Cofidis) til andenpladsen.

Ottendepladsen var den 25-årige bornholmers tredje top 10-placering af tre mulige i denne uge. Han sluttede som nummer to og seks på henholdsvis første og anden etape af Dubai Tour, hvor nogle af verdens bedste sprintere dyster om topplaceringerne.