Et guddommeligt syn: Oplev solens nedgang gennem sprækkedalen to gange i december
Foto: Ulf Müller

7. DEC 2017 • 07:33 • AF NATURVEJLEDER SØREN P. SILLEHOVED

Et guddommeligt syn: Oplev solens nedgang gennem sprækkedalen to gange i december

Normalt forbinder man solnedgangen mod vest, og det meste af året skjuler Ekkodalen høje skrænter dette syn.

Men to gange om året, den 10.december og den 31. december, kan man opleve solens nedgang gennem sprækkedalens åbning i den sydlige retning.

Det magiske syn blev første gang set og fotograferet af skovrider Bent Engberg i Almindingen (1965 -1984).

Fotografiet af det sjældne syn er taget senere af Ulf Müller, forhenværende ejer af Almindingens Savværk, men som han siger:

Man skal være heldig for at opleve det. Det må ikke være overskyet, og datoen kan ændre sig fra år til år.

Måske forstår man derfor områdets ældgamle navne.

Tors Ryg, Styrtebakke, Sigte bro, Djævlebakke, Vognsbjerg, Lyseklippe og andre underlige navne tegner et gammelt billede af ældre hedensk soldyrkelse.

Før kristendommen dyrkede folk naturen og solens bane og holdt lysfester ved midsommer og solfester til vintersolhverv, når solen vendte tilbage.

I vore dage kalder man det for sankthans og jul.

Solens gamle lysfest er således pakket ind i historien om Kristi Fødsel, guld, røgelse og myrra skær.

Men bortset fra det er den flotte solnedgang gennem øens største sprækkedal et guddommeligt syn.