Flypassagerer fandt mistænkelig pakke

13. SEP 2017 • 08:40 • AF RITZAU

Flypassagerer fandt mistænkelig pakke

En mistænkelig pakke på parkeringspladsen ved Bornholms Lufthavn har ført til, at den er spærret af.

Det er forsvarets folk, der har fastlagt en sikkerhedsafstand, og den er så stor, at politiet har måttet lukke lufthavnens hovedbygning.

Genstanden blev opdaget af passagerer, der skulle med flyveren klokken 7.15. En halv times tid forinden blev de opmærksomme på pakken.

Onsdag morgen skal forsvarets specialister til Rønne. Politiet forventer, at de ankommer ved 8.30-tiden.