Tyveriet på Christiansø var måske ikke et tyveri
Foto: Nanna Krogh

11. SEP 2017 • 10:51 • AF TOMMY KAAS

Tyveriet på Christiansø var måske ikke et tyveri

En hel dags omsætning fra både kro, købmand og kiosk på Christiansø blev mellem fredag og lørdag i sidste uge fjernet fra sin plads på kroen.

Det kunne Bornholms Politi oplyse i døgnrapporten mandag.

Men nu fortæller vicepolitiinspektør Peter Jørgensen, at krofatteren har fået sine penge igen.

– De har klaret det selv derude og ønsker ikke politiets indblanding, siger han til Bornholms Tidende.

– Og om der overhovedet har været tale om et reelt tyveri, kan jeg faktisk ikke sige, lyder det fra Peter Jørgensen.