Kommunen melder kæmpe hold til Bornholms største firmafest
Foto: Jens-Erik Larsen

18. MAJ 2017 • 13:48SPORT • AF TOMMY KAAS

Kommunen melder kæmpe hold til Bornholms største firmafest

Pludselig kom der rigtig godt gang i tilmeldingerne til årets firmastafet, som finder sted på Rønne Stadion Nord den 1. juni.

Bornholms Regionskommunens Personaleforeningen kommer nemlig med en kæmpe portion på 46 hold – med andre ord 138 løbere – til Bornholms største firmafest.

Tilmeldingerne tikkede ind til Viking Atletik i denne uge.

Firmastafetten afvikles som et stafetløb, hvor tre løbere tilbagelægger hver tre kilometer i området omkring Rønne Stadion Nord.

Der dystes i klasser for både herre-, dame- og mixhold.