Bageri i Rønne solgt
Her er det Lisbeth & Keld, Asabageren, Christina & Jonas Møller, Konditorbageren, mægler Steffen Lorentzen og Jeanette Møller, Konditorbageren

30. MAR 2017 • 13:54 • AF ANDERS LILJEROTH

Bageri i Rønne solgt

Et af Rønnes bagerier, ASA-Bageren på Sigynsvej, er blevet solgt. Det oplyser ejendomsmægler Ole Rømer.

Bageriet blev tidligere på måneden sat til salg gennem Bornholms Erhvervsmægler, som på det tidspunkt oplyste, at der var tale om en god og sund forretning.

Nu har mægleren så fundet en køber, og ovenikøbet en, der i forvejen driver et bageri i Rønne. Køberen er nemlig Jonas Møller, der driver Konditorbager Bornholm ikke langt derfra.

Bygningen indeholder både butik og bageri i stueetagen og en udlejet lejlighed på 1. sal.

Med salget takker Lisbeth og Keld Kruse af efter knap 28 gode år. Parret meldte tidligere ud, at de var klar til et generationsskifte, og det kommer nu til at ske.

Parret overdrager bageriet til den nye ejer den 1. oktober, og de fortsætter begge i butikken frem til den dato, lyder det fra Ole Rømer, Bornholms Erhvervsmægler.