Forening reddet på målstregen

20. MAR 2017 • 07:07 • AF HENRIK NIELSEN

Forening reddet på målstregen

Efter to generalforsamlinger har Foreningen Kronisk syge Rønne valgt at fortsætte sine aktiviteter med en ny bestyrelse i spidsen.

Det fortæller næstformand Finn Loeb i en pressemeddelelse.

Da foreningen holdt sin ordinære generalforsamling i februar, var et af punkterne på dagsorden, om den skulle fortsætte eller stoppe. Baggrunden var for få medlemmer i bestyrelsen.

Generalforsamlingen mente, at foreningen skulle fortsætte, og det blev den resterende bestyrelses opgave at holde en ekstraordinær generalforsamling for at skaffe en ny bestyrelse.

Det var forudsætningen for, at Kronisk syge Rønne kunne foresætte. På den ekstraordinære generalforsamling blev en ny bestyrelse stemt ind, og Kronisk syge Rønne kunne derved foresætte sit arbejde.

Den nye bestyrelse består af formand Annette Dreyer, næstformand og sekretær Finn Loeb og kasserer Normi Hansen. Rerudover er der yderligere to bestyrelsesmedlemmer og to bestyrelsessuppleanter.