Naviair vil tale om flytrafik ved Folkemødet
Der er potentiale for mere flytrafik i Danmark, mener Naviair. Foto: Berit Hvassum

2. JUN 2017 • 12:29FOLKEMØDET • AF ANDERS LILJEROTH

Naviair vil tale om flytrafik ved Folkemødet

Naviair, der er den organisation i Danmark, der sørger for at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum, er i år for første gang på Folkemødet.

Her har de samlet otte af landets vigtigste aktører inden for transport og infrastruktur, og i Allinge vil der i år været helt helt telt, hvor fremtidens infrastruktur bliver debatteret, Infrastrukturens telt.

Et af emnerne Naviair bringer på banen, der også vedrører Bornholm, er debatpunktet torsdag klokken 15 med temaet Indenrigsfly er også kollektiv trafik.

- Indenrigsflyene transporterer i dag mere end tre millioner passagerer mellem landsdelene, og der er potentiale til mere. Alligevel er de fraværende i politikken. Hvorfor?, spørges der i den debat.

Har man lyst til at møde to transportministre, er der mulighed for at møde Ole Birk Olesen fredag klokken 12, og Magnus Heunicke lørdag klokken 13.

Folkemødet i Allinge foregår fra torsdag d. 15. til søndag den 18. juni.