Folkemødets egen campingplads åbner igen
Teltene er i sikkerhed bag et hegn, og der er vagt hele døgnet. Foto: Jens-Erik Larsen

19. DEC 2016 • 16:49FOLKEMØDET • AF ANDERS LILJEROTH

Folkemødets egen campingplads åbner igen

Ved næste års folkemøde bliver det igen muligt at bo midt i området, kun omkring 150 meter fra Hovedscenen og Domen.

Folkemødet slår nemlig i 2017 igen dørene op for Folkecampen, et område med såkaldte tenthouses, træhytter og toilet- og badefaciliteter. Op mod 500 gæster kan overnatte på pladsen, og det er nu muligt at booke en plads.

– I forhold til Folkemødet ’16, har Folkecampen fået en ny og bedre placering i hjertet af Folkemødet på boldbanen ovenfor Allinge Stadion. Området hvor campen er placeret, er omkranset af skov og hegn og samtidig vil der være vagtpersonale i hele døgnet, så der er læ, tryghed og hygge for alle pengene, lyder det fra Folkemødesekretariatet.

Et tenthouse er en moderne udgave af 80er-klassikeren CampLet og er en blanding af et telt og et hus. I teltet er der både lys og strøm indlagt, og sengen er en 135 x 200 cm madras på en fast bund hævet over jorden. Derudover er der god plads til bagage, aflåselig safetyboks og indbyggede øl-holdere.

Man kan vælge at bo en eller to personer i teltet - prisen er den samme.


Billeder fra Folkemødet
Hår- og hattemoden ved Folkemødet
Børnene på Folkemødet
Folkemødet – store øjeblikke

Se hvem der taler på Speakers Corner
Torsdag 15. juni
13:40-13:50 Sanne Vilstrup
Organisation: FTHF Foreningen af talehørelærer i Folkeskolen.
Emne: Børns sproglige udvikling i daginstitutioner og skole.
14:00-14:10 Ole Bergmann
Organisation: Bedsteforældre for Asyl.
Emne: Afviste asylansøgeres forhold.
14:30-14:40 Maria Nielsen
Organisation: Ventilen Danmark
Emne: Fællesskab i ungdomsårene + forsøg på at tage et stort billede, der symboliserer fællesskab.
15:20-15:30 Pernille Grumme
Organisation: Kunstnere For Fred:
Emne: Hvad er sandt og hvad er falsk? Er pressen stadig demokratiets vagthund? Får vi sandheden at vide om baggrundene for alle krigene ? Hvem er de egentlige terrorister? Hvem er det, der har interesse i krig? Er pressen censureret? Har vi overhovedet ytringsfrihed? Har vi egentlig et ægte demokrati? Bliver vi fyldt med fake-news? Hvor er beviserne for alle de påstande, vi bliver hjernevasket med? Uden Sandhed Ingen Fred!
15:40-15:50 Kent Dumstrei
Emne: Om at flytte hjemmefra og selvudvikling som svært handicappet mand.
17:00-17:10 Mia Kristina Hansen
Organisation: Foreningen for børn med angst.
Emne: Når forældre til børn med angst henvender sig til kommunen, læge, skole eller anden sektor i det offentlige, er det svært at få hjælp, og få anerkendt at barnet har angst. Forældre får at vide at det er dem der bekymre sig for meget, eller at det er dem der ikke formår at opdrage deres barn ordentligt. Ofte bliver forældrene sendt fra sektor til sektor, og ingen vil tage ansvar for at hjælpe barnet. Forældrene føler sig magtesløse, mens de ser på at deres barn får det dårligere og dårligere, og hjælpen kommer først når barnet er så dårligt, at det ikke kan gå uden for en dør.
Se hele taler listen her!

Find Speakers Corner på Cirkuspladsen i Allinge

SENESTE FOLKEMØDET

11. OKT 2016 • 13:24FOLKEMØDET
Kom til borgermøde i aften

MEST LÆSTE FOLKEMØDET