Skal der være folkemøde om søndagen?
Folkemødets sidste dag blev i år overværet af 12.000, hvilket er er fald fra året før. Foto: Berit Hvassum

11. OKT 2016 • 08:54FOLKEMØDET • AF ANDERS LILJEROTH

Skal der være folkemøde om søndagen?

Folkemødets længde har været diskuteret en del, og nogle mener at søndagen skal aflyses, og ifølge analysen fra 2016 er det da også søndagen der er den mindst besøgte, hvor kun 41 procent af deltagerne var tilstede.

For både fredag og lørdag er tallet 91 procent. Til gengæld ser det ud til, at torsdagen er blevet en dag der også er meget vigtig. Fra at bare 69 procent at de adspurgte deltog i torsdagen i 2014, er tallet 84 procent for årets møde. Det er desuden tydeligt, at flere og flere sociale og faglige aftenarrangementer finder sted onsdag aften, altså dagen inden den officielle åbningsdag.

Lørdagen trækker
Det er dog stadig lørdagen der trækker allermest. Tal fra Folkemødesekretariatet og Bornholms Politi viser, at lørdagen ved årets folkemøde blev overværet af 40.000 deltagere, hvilket er en stigning fra året før. Fredagen scorede næsthøjest med 30.000 deltagere på trods af, at vejret ikke var det bedste. Torsdag deltog 26.000, hvilket også er en stigning i forhold til 2015, hvorimod søndagen kun blev overværet af 12.000 deltagere, hvilket var et fald i forhold til året før.

Oversigten viser desuden, at det er om fredagen der foregår mest. Her kan de besøgende opleve 71 events per time, hvor tallet for lørdag er 64, torsdag 55 og søndag bare 42.

Der er plads til flere kvinder
I forhold til de mange paneldebatter under folkemødet, viser den nye analyse en mangel på kvinder. Bare 37 procent af deltagerne i årets debatter var nemlig kvinder. Til sammenligning er tallet ved den svenske pendant Almedalsveckan 48 procent. Tallet for kvinder i folketinget er dog 35 procent.


AFSTEMNING

Vil du beholde søndagen på Folkemødet?

Ja
Nej