Skipper: Ingen selvfølge med V og S på statsministerposten
Foto: Scanpix

17. JUN 2016 • 17:52FOLKEMØDET • AF TOMMY KAAS / RITZAU

Skipper: Ingen selvfølge med V og S på statsministerposten

Der var verbale tæsk til Venstre og Socialdemokraterne, da Pernille Skipper fredag for første gang som Enhedslistens politiske ordfører gik på hovedscenen ved Folkemødet.

– Christiansborgs traditionelle løsninger og magtlogikker har overskredet sidste salgsdato - for længst. Når danskerne stemmer, så sidder de gamle magtpartier ikke længere tungt på flertallet.

– Men især Venstre og Socialdemokraterne har svært ved at følge med udviklingen, siger Pernille Skipper.

– De tror, det er en naturlov, at de skal skiftes til at have nøglerne til Statsministeriet, og at de kan opføre sig, som de har lyst.

– De nægter sådan lidt børnesurt at høre på andre end dem selv, lyder det fra Skipper, som tidligere på året afløste Johanne Schmidt-Nielsen som partiets frontfigur.

Pernille Skipper kritiserer blandt andet Venstre-regeringen for at lukke Irak- og Afghanistankommissionen, som skulle undersøge Danmarks deltagelse i krigene i de to lande.

Hun er heller ikke imponeret af blå bloks omstridte landbrugspakke. Her mener Enhedslisten og andre røde partier, at regeringen har vildledt Folketinget, og at beregninger til pakken ikke holder.

Heller ikke Socialdemokraterne slipper for Skippers vrede.

– Når mange ønsker en anden politik og stemmer på andre partier, end de plejer, hvordan reagerer Socialdemokraternes gruppeformand så?

– Ja, han opfører sig som en frustreret mellemleder, der burde tage sig en lang sommerferie og et kursus i konflikthåndtering, siger Skipper om Henrik Sass Larsen, som blandt andet har langet meget ud efter Alternativet.

Venstre og Socialdemokraterne skal vise de øvrige partier respekt, for "den tid, hvor de gamle magtpartier kunne svinge taktstokken og behandle de øvrige partier som statister, den er slut", mener Skipper.

– Så til Venstre og Socialdemokraterne: Det er ikke længere nogen selvfølge, at I kan køre vagtskifte i Statsministeriet.

– I bliver nødt til at blive bedre til at lytte. I bliver nødt til at respektere de demokratiske spilleregler, og I bliver nødt til at være åbne om de politiske beslutninger, så vælgerne kan træffe et oplyst valg.

– Politik skal ikke være en elitesport for de få. I må simpelthen lægge magtarrogancen på hylden, siger Pernille Skipper.

Billeder fra Folkemødet
Hår- og hattemoden ved Folkemødet
Børnene på Folkemødet
Folkemødet – store øjeblikke

Se hvem der taler på Speakers Corner
Torsdag 15. juni
14:00-14:10 Ole Bergmann
Organisation: Bedsteforældre for Asyl.
Emne: Afviste asylansøgeres forhold.
15:20-15:30 Pernille Grumme
Organisation: Kunstnere For Fred:
Emne: Hvad er sandt og hvad er falsk? Er pressen stadig demokratiets vagthund? Får vi sandheden at vide om baggrundene for alle krigene ? Hvem er de egentlige terrorister? Hvem er det, der har interesse i krig? Er pressen censureret? Har vi overhovedet ytringsfrihed? Har vi egentlig et ægte demokrati? Bliver vi fyldt med fake-news? Hvor er beviserne for alle de påstande, vi bliver hjernevasket med? Uden Sandhed Ingen Fred!
17:00-17:10 Mia Kristina Hansen
Organisation: Foreningen for børn med angst.
Emne: Når forældre til børn med angst henvender sig til kommunen, læge, skole eller anden sektor i det offentlige, er det svært at få hjælp, og få anerkendt at barnet har angst. Forældre får at vide at det er dem der bekymre sig for meget, eller at det er dem der ikke formår at opdrage deres barn ordentligt. Ofte bliver forældrene sendt fra sektor til sektor, og ingen vil tage ansvar for at hjælpe barnet. Forældrene føler sig magtesløse, mens de ser på at deres barn får det dårligere og dårligere, og hjælpen kommer først når barnet er så dårligt, at det ikke kan gå uden for en dør.
Fredag 16. juni
12:30-12:40 Jørgen Fischer
Organisation: Danske Seniorer
Emne: Ældre. Vi skal passe på hinanden.
13:30-13:40 Niels Ishøj Christensen
Organisation: Miljødemokratiet.
Tema: Forslag til en ny politisk ideologi med bæredygtighed og et nyt miljøbevidst, socialt fællesskab - ikke blot på lokalt dansk plan men også globalt set.
13:50-14:00 Landsforeningen SIND
Organisation: Landsforeningen SINDs (Pårørendeudvalg):
Emne: Børn er også pårørende
Se hele taler listen her!

Find Speakers Corner på Cirkuspladsen i Allinge

SENESTE FOLKEMØDET

11. OKT 2016 • 13:24FOLKEMØDET
Kom til borgermøde i aften