Skoleelev stiller spørgsmål om Trump – her er svaret fra statsministeren
Foto: Allan Rieck

17. JUN 2016 • 12:24FOLKEMØDET • AF TOMMY KAAS / RITZAU

Skoleelev stiller spørgsmål om Trump – her er svaret fra statsministeren

En skoleelev tager mikrofonen og stiller Lars Løkke Rasmussen et spørgsmål, da statsministeren tager imod bornholmske skoleelever ved et Venstre-arrangement på Folkemødet.

Eleven Frederik spørger:

– Hvordan tror du, det bliver at samarbejde med USA, hvis Donald Trump bliver præsident?

Spørgsmålet falder lidt uden for arrangementets dagsorden, "uddannelse, vækst og Danmarks fremtid", men får alligevel lov til at slippe igennem.

Lars Løkke Rasmussen indleder med at slå fast, at der er nogle indikatorer, som bekymrer ham ved Trump som præsident:

– Vi samarbejder med alle lande i hele verden, og det gør vi, uanset hvem der leder det.

– Jeg må ikke blande mig i det amerikanske valg og skal heller ikke gøre det, men der er da nogle ting, som bliver sværere, og som bekymrer mig lidt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det vækker undren
Donald Trump er ikke formelt valgt som Republikanernes præsidentkandidat endnu. Men han er den eneste tilbageværende kandidat - og har det nødvendige antal delegerede - så det anses efterhånden som givet, at han bliver sit partis kandidat.

Trump har brugt henholdsvis frihandelsaftalen med landene omkring Stillehavet (TPP) og den transatlantiske frihandelsaftale med Europa (TTIP) til at fremstille præsident Barack Obama som en svag leder.

Det undrer Lars Løkke Rasmussen.

– Donald Trump er meget kritisk over for frihandel, hvilket er lidt mærkeligt for en republikaner.

– Der er nogle ting, der bliver sværere, hvis han bliver valgt, men det rokker ikke ved, at selvfølgelig skal vi samarbejde alligevel. Nu må vi se, hvordan det går, siger Lars Løkke Rasmussen.

Billeder fra Folkemødet
Hår- og hattemoden ved Folkemødet
Børnene på Folkemødet
Folkemødet – store øjeblikke

Se hvem der taler på Speakers Corner
Torsdag 15. juni
14:00-14:10 Ole Bergmann
Organisation: Bedsteforældre for Asyl.
Emne: Afviste asylansøgeres forhold.
17:00-17:10 Mia Kristina Hansen
Organisation: Foreningen for børn med angst.
Emne: Når forældre til børn med angst henvender sig til kommunen, læge, skole eller anden sektor i det offentlige, er det svært at få hjælp, og få anerkendt at barnet har angst. Forældre får at vide at det er dem der bekymre sig for meget, eller at det er dem der ikke formår at opdrage deres barn ordentligt. Ofte bliver forældrene sendt fra sektor til sektor, og ingen vil tage ansvar for at hjælpe barnet. Forældrene føler sig magtesløse, mens de ser på at deres barn får det dårligere og dårligere, og hjælpen kommer først når barnet er så dårligt, at det ikke kan gå uden for en dør.
Fredag 16. juni
12:30-12:40 Jørgen Fischer
Organisation: Danske Seniorer
Emne: Ældre. Vi skal passe på hinanden.
13:30-13:40 Niels Ishøj Christensen
Organisation: Miljødemokratiet.
Tema: Forslag til en ny politisk ideologi med bæredygtighed og et nyt miljøbevidst, socialt fællesskab - ikke blot på lokalt dansk plan men også globalt set.
13:50-14:00 Landsforeningen SIND
Landsforeningen SINDs (Pårørendeudvalg): Børn er også pårørende
14:30-14:40 Erik Stagsted
Organisation: Danske Ældreråds Fællessekretariat.
Emne: Fokus på øget kommunal selvbestemmelse på ældreområdet.
Se hele taler listen her!

Find Speakers Corner på Cirkuspladsen i Allinge

SENESTE FOLKEMØDET

11. OKT 2016 • 13:24FOLKEMØDET
Kom til borgermøde i aften