10. OKT 2019 • 10:21UDLAND

EU fjerner Schweiz fra listen over skattely

Albanien, Costa Rica, Mauritius, Serbien og Schweiz er fjernet fra liste over skattely.

EU har torsdag fjernet Schweiz fra listen over skattely, hedder det i en EU-erklæring torsdag.



Schweiz er blevet fjernet fra listen over skattely sammen med fire andre lande.

- Albanien, Costa Rica, Mauritius, Serbien og Schweiz er fjernet fra listen, efter at landene har gennemført de nødvendige reformer inden en tidsfrists udløb.



- Landene har dermed taget EUs principper og skatteregler til sig, hedder det i en erklæring fra EUs 28 finansministre.



Schweiz har stået på EUs liste over skattely, siden listen blev oprettet i december 2017. På det tidspunkt havde Schweiz erklærede hensigter om at reformere landets skatteregler.

I mange år var Schweiz kendt for dets lov om bankhemmelighed, der betød, at schweiziske banker ikke skulle udlevere navne på dem, der havde penge stående.

Næsten en tredjedel af al velstand i verden, som var anbragt andre steder end i hjemlandet, lå for ti år siden i schweiziske banker.



Schweiz indgik i efteråret 2009 en aftale med USA om at bryde bankhemmeligheden og udlevere over 4000 navne i en skattesag.



/ritzau/AFP

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet