11. SEP 2019 • 20:54UDLAND

BILLEDSERIE: Menneskehav på gaden i Barcelona

Catalonske separatister er på gaden i stort antal for at vise støtte til selvstændighed.

600.000 catalonske separatister er på gaden onsdag for at demonstrere for uafhængighed.



Det sker i anledning af catalanernes nationaldag. Oprindeligt er den en hyldest til Barcelonas faldne i kampen mod den spanske kong Filip i 1714.



Men siden 2012 er den årlige Diada-helligdag blevet brugt til at vise opbakning til en løsrivelse fra Spanien.



Fokus har - ligesom sidste år - været på de catalonske politikere og ledende aktivister, der pressede på for at holde en omstridt folkeafstemning i 2017.

12 af dem sidder fortsat i fængsel, hvilket har vakt vrede hos separatisterne, der er på gaden onsdag.



Trods vrede, romerlys og afbrændinger foregår demonstrationen roligt, melder det lokale politi.



/ritzau/

Mest læste

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB