19. AUG 2019 • 20:00UDLAND

USA affyrer raket kort efter nedrustningsaftales død

Testaffyring af mellemdistanceraket, som ifølge USA rammer mål efter 500 kilometer i luften.

USA testaffyrer en mellemdistanceraket kun få uger efter, at USA og Rusland skrotter en central nedrustningsaftale.



Det oplyser USAs forsvarsministerium ifølge AFP.



- Testraketten skød ud fra den mobile affyringsrampe og ramte præcist målet efter mere end 500 kilometers flyvning, lyder det fra ministeriet.

Affyringen fandt sted søndag på øen San Nicolas i Californien.



USA trak sig formelt ude af INF-traktaten fra 1987 2. august. Det skete, efter USAs regering havde fastslået, at Rusland havde overtrådt aftalen.

Det benægter den russiske regering.



INF-aftalen var en central aftale for europæerne. Den forhindrede, at det tidligere Sovjetunionen og USA oprustede med atomare mellemdistanceraketter i Europa.



Af samme grund er de europæiske lande i dag bekymret over, at aftalen er skrottet.

Hvis aftalen stadig havde været i kraft, kunne USA ikke have udført søndagens affyring.



INF-traktaten sikrede ved afslutningen af den kolde krig en hastig atomnedrustning i Europa.



Det var den første aftale, som fjernede en hel klasse af våben fra supermagternes arsenaler.

Aftalen betød, at raketter og krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev tilintetgjort. Uanset om de havde atomsprænghoveder eller ej.



USA skilte sig af med omkring 850 missiler af typerne Pershing 1b, Pershing 2 og BGM-109 Tomahawk.

Sovjetunionen ødelagde 1850 missiler af typerne SS-4, SS-5, SS-12, SS-23, SS-20 og SSC-X-4.

USA planlægger at gennemføre en ny testaffyring med en mellemdistanceraket i november.



/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

15. SEP 2019 • 11:46 FOR ABONNENTER

Forsker har interviewet bornholmere om livskvalitet

15. SEP 2019 • 10:31

Molslinjen dropper levende dyr

15. SEP 2019 • 10:13

Kommunen er på nettet igen

15. SEP 2019 • 08:35 FOR ABONNENTER

Kan man bevare Sorte Muld som seværdighed?

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften