17. JUN 2019 • 01:04UDLAND

Strømnedbrud i Sydamerika rammer mindst 48 millioner

Den kollektive trafik stod stille, og hospitaler måtte tage nødgeneratorer i brug, da Argentina gik i sort.

Et massivt strømnedbrud i Sydamerika efterlod søndag cirka 50 millioner indbyggere uden elektricitet.

Natten til mandag dansk tid er mere end ti millioner fortsat uden strøm i Argentina, Uruguay og Paraguay.

Det skriver nyhedsbureauet AP.



Ifølge Argentinas energiminister kollapsede elnettet klokken 07.07 lokal tid. Dermed var et helt land uden strøm.

Det skete, mens der var lokalvalg i Argentina. Derudover blev den kollektive trafik ramt. Tog kørte ikke, og lyssignaler gik i sort, mens man på hospitaler var nødt til at tage nødgeneratorer i brug.



- Det her er en ekstraordinær situation, som aldrig skulle have været sket. Det er meget alvorligt, udtaler energiminister Gustavo Lopetegu.

Fordi Uruguay og Paraguay er afhængige af energi fra Argentina, forsvandt store dele af strømforsyningen også i de to lande.



Elselskabet Edesur Argentina skriver på Twitter, at store forstyrrelser i elforsyningen ramte mindst 48 millioner indbyggere.

- En omfattende fejl i et elektrisk forbindelsessystem har efterladt hele Argentina og Uruguay uden strøm, skriver elselskabet på Twitter.



Klokken 18 dansk tid meddelte Edesur Argentina, at der igen var strøm til 450.000 kunder i Buenos Aires-området, og at det nok ville tage resten af dagen at genoprette strøm til alle. Det skriver nyhedsbureauet AFP.



Årsagen til strømafbrydelserne er endnu ikke klarlagt.

- Det her er uden fortilfælde. Sagen vil blive undersøgt til bunds, skriver Argentinas præsident, Mauricio Macri, på Twitter.



Valentina Giménez, der bor i Uruguays hovedstad, Montevideo, kalder strømnedbruddet "det største blackout i historien".



- Jeg mindes ikke at have oplevet noget lignende i Uruguay før, siger Giménez.



Hendes største bekymring i forbindelse med strømnedbruddet har været, hvorvidt elektriciteten ville nå at komme tilbage inden Copa America-kampen mellem Uruguay og Ecuador, der spilles i Brasilien.



/ritzau/

17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste