23. MAJ 2019 • 10:38UDLAND

Botswana ophæver forbud mod elefantjagt

Elefanter skader landbrug og truer mennesker i visse områder, men antallet af elefanter falder i Afrika.

Botswana har ophævet et gældende forbud mod elefantjagt. Den lille republik i det sydlige Afrika med godt to millioner indbyggere siger, at bestanden af elefanter er vokset, og at de store dyr skader mange landbrug.

Forbuddet mod elefantjagt blev indført i 2014 af den daværende præsident Ian Khama, som var en engageret miljøforkæmper.

Men parlamentarikere fra det regerende parti, Botswanas Demokratiske Parti (BDP), har udført intenst lobbyarbejde for at få ophæve forbuddet. Politikerne siger, at antallet af elefanter er blevet ekstremt højt i visse områder.

Præsident Mokgweetsi Masisi, som kom til magten efter Khama sidste år, har støttet bestræbelserne på at få elefantjagt tilladt igen. Miljøministeriet har nu udsendt en erklæring om, at "forbuddet mod elefantjagt er ophævet".

Ministeriet siger, at det ved et regeringsmøde blev fastslået, at "det stigende antal af elefanter og tiltagende følger af alvorlige konflikter mellem mennesker og elefanter" ligger til grund for beslutningen.

Indlandsstaten Botswana har den største bestand af elefanter i Afrika. Over 135.000 elefanter strejfer frit omkring i landets parker og naturområder, der ikke er indhegnede.

Nogle eksperter siger, at antallet af elefanter i landet, som er kendt som et populært mål for luksussafarier, næsten er blevet tredoblet i de seneste 30 år. Nogle mener, at der er over 160.000 elefanter i Botswana.

I landbrugsområder kæmper farmere for at holde dyrene væk fra deres marker, og elefanter kan for dem være en dødelig trussel. En ophævelse af jagtforbuddet vil derfor være et populært valgløfte forud for et valg i efteråret.

Mange af Botswanas elefanter krydser løbende grænserne mellem Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe.

Alle fire lande har opfordret til, at globalt forbud mod handel med elfenben bliver lempet som følge af de mange elefanter i nogle regioner.



- Vi kan ikke blive ved med at være tilskuere, mens andre debatterer og træffer beslutninger om vore elefanter, sagde Masisi ved et møde med nabolandenes præsidenter tidligere i denne måned.

Mens antallet af elefanter er steget i nogle områder, så er antallet af elefanter faldende i Afrika som helhed. I det seneste årti er antallet af elefanter faldet med 111.000 til omkring 415.000 - først og fremmest på grund af krybskytteri.

Zimbabwe har solgt næsten 100 elefanter til Kina og Dubai i de seneste seks år.



/ritzau/AFP

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 18:16 FOR ABONNENTER

Det kan være slut med aftenhygge i Kulturhuset

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

20. SEP 2019 • 14:15 FOR ABONNENTER

Unikt fund på Sorte Muld lige inden lukketid

20. SEP 2019 • 13:18 FOR ABONNENTER

Naturstyrelsen: Vi tager det alvorligt

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?