25. APR 2019 • 04:53UDLAND

Indvandrerkvinder i Norge står bag tre ud af ti fødsler

29 procent af de 55.000 børn, der i fjor kom til verden i Norge, har en mor med indvandrerbaggrund.

Næsten hvert tredje barn, som blev født i 2018 i Norge, har en indvandrer som mor.

Andelen er overraskende højt, mener en forsker, fordi forskellen i fødselsraten for indvandrerkvinder og norske kvinder bliver stadig mindre.

Det skriver avisen Dagens Næringsliv.

29 procent af de 55.000 børn, der i fjor kom til verden i Norge, har en mor med indvandrerbaggrund.

Det viser en opgørelse fra Statistisk sentralbyrå (SSB), der svarer til Danmarks Statistik. SSB definerer en indvandrer, som en tilflyttet person født uden for Norge.

- Det er overraskende, at så stor en andel bliver født af indvandrerkvinder, fordi forskellen mellem frugtbarheden hos kvinder med og uden indvandrerbaggrund er lavere end længe, siger Astri Syse, der er seniorforsker hos SSB.

Ifølge SSB har indvandrerkvinder en fødselsrate på 1,87 mod 1,56 blandt den øvrige kvindelige befolkning.

Som en af grundene til, at andelen af børn født af indvandrerkvinder er øget, nævner Astri Syse, at antallet af indvandrerkvinder i den fødedygtige alder er steget.

Jon Helgheim, der er indvandringspolitisk ordfører for Fremskrittspartiet, mener, at udviklingen er bekymrende.

- For at opretholde befolkningsgrundlaget bør nordmænd føde flere børn, siger han til Dagens Næringsliv.

/ritzau/NTB

17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER

Tidens tand havde tæret på det gamle tag

17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER

Endelig fungerer folks dankort altid

17. AUG 2019 • 15:39 FOR ABONNENTER

Anlægsstop dæmper aktiviteten i byggeriet på Bornholm

17. AUG 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

Nedrivning er i høring

17. AUG 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER

Sammenstyrtede bygninger bliver fjernet

Mest læste