24. APR 2019 • 01:27UDLAND

Israel vil navngive Golan-bosættelse efter Donald Trump

I marts besluttede præsident Trump at anerkende de omstridte Golanhøjder som israelsk territorie.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger tirsdag, at han vil navngive en bosættelse i de besatte Golan-højder efter USAs præsident, Donald Trump.

Det sker for at vise, at man sætter pris på, at Trump anerkender Golanhøjderne som israelsk territorie.

- Alle israelere blev dybt bevægede, da præsident Trump tog den historiske beslutning at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne, siger Netanyahu i en videomeddelelse.

Netanyahu har med sin familie været på tur i regionen.

Han vil nu præsentere et forslag til regeringen om at opkalde en bosættelse efter Trump, siger han i videoklippet.

Den 25. marts valgte Trump at anerkende Golanhøjderne som israelsk territorie.

Politisk har Trump stået for en proisraelsk linje, hvilket også viste sig, da han i 2017 anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad.

Golanhøjderne er et stridspunkt, der rækker årtier tilbage.



Under Seksdageskrigen i 1967 flygtede størstedelen af den arabiske befolkning.



Siden da har Israel holdt Golanhøjderne besat, og i 1981 besluttede israelerne at annektere området - noget, som store dele af det internationale samfund har været imod.

FNs Sikkerhedsråd støtter Syriens ret til højderne, hvilket blandt andet blev bekræftet i 2016.

Omkring 18.000 syrere, som tilhører det religiøse samfund druserne, er forblevet i det israelsk besatte Golan.

Omkring 20.000 israelske bosættere er flyttet dertil. De er fordelt på i alt 33 bosættelser.



/ritzau/AFP

17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER

Tidens tand havde tæret på det gamle tag

17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER

Endelig fungerer folks dankort altid

17. AUG 2019 • 15:39 FOR ABONNENTER

Anlægsstop dæmper aktiviteten i byggeriet på Bornholm

17. AUG 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

Nedrivning er i høring

17. AUG 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER

Sammenstyrtede bygninger bliver fjernet

Mest læste