22. APR 2019 • 21:13UDLAND

Ofrene i Sri Lanka kom fra mindst 13 lande

Mindst 31 udlændinge døde i de koordinerede bombeangreb i Sri Lanka søndag, meddeler myndigheder i landet.

Mindst 290 mennesker har mistet livet i de angreb, der søndag ramte Sri Lanka. Mandag aften er mindst 31 udenlandske ofre identificeret af myndigheder, familie eller medier i deres hjemlande, mens andre dødsofre endnu ikke er identificeret. Nogle havde dobbelt statsborgerskab og kan have indgået i mere end ét lands opgørelse over ofre.



Her følger et overblik over nogle af de lande, der har mistet statsborgere:

* Danmark: Virksomheden Bestseller bekræfter, at de tre børn, der er dræbt, er børn af selskabets ejer, Anders Holch Povlsen.

* Sri Lanka: Langt størstedelen af ofrene var srilankanere, og mange af dem tilhørte landets kristne mindretal. Det præcise antal dødsofre er endnu ikke offentliggjort.

* Storbritannien: Otte briter er bekræftet omkommet af myndigheder i Sri Lanka, siger landets ambassadør i Storbritannien.

* Indien: Otte indere døde i angrebene, siger indiske embedsmænd.

* USA: Mindst fire amerikanere er dræbt, bekræfter det amerikanske udenrigsministerium mandag aften dansk tid. Mange andre er såret, tilføjer ministeriet.

* Spanien: En spansk kvinde og en mand blev dræbt, bekræfter landets udenrigsministerium.

* Schweiz: To schweiziske statsborgere er dræbt, oplyser landets udenrigsministerium. Den ene havde også statsborgerskab i et andet land, men det er ikke oplyst hvilket. Et tredje medlem af samme familie, som ikke var schweizisk statsborger, er ligeledes dræbt.

* Tyrkiet: To tyrkere er dræbt, har myndigheder i Sri Lanka bekræftet over for Reuters.



* Australien: To australiere er dræbt, bekræfter landets premierminister.

* Kina: Statslige kinesiske medier skriver, at to kinesere blev dræbt i et af angrebene.

* Øvrige: Både Holland, Portugal og Japan har oplyst, at en statsborger er dræbt.



/ritzau/AP

17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER

Tidens tand havde tæret på det gamle tag

17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER

Endelig fungerer folks dankort altid

17. AUG 2019 • 15:39 FOR ABONNENTER

Anlægsstop dæmper aktiviteten i byggeriet på Bornholm

17. AUG 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

Nedrivning er i høring

17. AUG 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER

Sammenstyrtede bygninger bliver fjernet

Mest læste