21. APR 2019 • 10:30UDLAND

Dansk ambassade i Indien sender folk til Sri Lanka

Danmark har ingen ambassade i Sri Lanka, men der er personale på vej til Colombo fra New Delhi.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til Ritzau, at den danske ambassade i New Delhi følger situationen i Sri Lanka tæt.



Danmark har ingen ambassade i Sri Lanka, men der er personale på vej til Colombo fra ambassaden i New Delhi for bedst muligt at kunne hjælpe danskere med behov for assistance.



- Danmarks honorære konsul i Colombo er i kontakt med de lokale myndigheder blandt andet med henblik på at undersøge, om der er danskere blandt de dræbte og tilskadekomne, oplyser Borgerservice.

Hvis man har brug for assistance, kan man ringe til Udenrigsministeriets Borgerservice på: +45 33 92 11 12.

Er man i området og er ok, opfordres man til at kontakte sine pårørende.



- Følg de lokale myndigheders anvisninger, hedder det videre.

Over 150 mennesker er dræbt, og flere hundrede er såret efter bombeeksplosionerne påskedag i tre katolske kirker og i tre luksushoteller i Sri Lanka.

Kilder i politiet i hovedstaden Colombo siger til AFP, at antallet af dræbte er på mindst 156 - heraf er mindst 35 udlændinge.



En hospitalsdirektør og politifolk har sagt til Reuters, at over 400 er såret ved angrebene, som ingen har taget skylden for.

/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER

Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

23. MAJ 2019 • 16:31 FOR ABONNENTER

Kirstens yngste søn blev væk på papiret

Mest læste