20. MAR 2019 • 15:30UDLAND

Roms viceborgmester er anholdt for korruption

En af lederne af Femstjernebevægelsen i Italien mistænkes for at have taget imod bestikkelse.

En af lederne i Femstjernebevægelsen (M5S) i Italien er blevet anholdt for korruption.

M5S er ellers blevet populær på at gøre op med Italiens politiske elite, der er blevet beskyldt for korruption og nepotisme.

Den anholdte hedder Marcello De Vito. Han er formand for byrådet i Rom og viceborgmester.

Juridiske kilder og retsdokumenter siger, at han mistænkes for at have taget imod bestikkelse fra en lokal forretningsmand.



De Vito og hans forsvarer har ikke kommenteret situationen.

Men andre M5S-ledere, der har set retsdokumenterne, er rasende og vil have ham ud af partiet.

- Marcello De Vito er ude af Femstjernebevægelsen, skriver partileder Luigo Di Maio på Facebook.

- Det, der er kommet frem i de seneste timer, er ikke bare alvorligt. Det er også skamfuldt, moralsk nedslående og fornærmende over for os alle.

Venstrepartiet Femstjernebevægelsen blev det største parti ved valget i 2018 og har senere dannet regering med Ligaen, der befinder sig på højrefløjen.

Siden valget for godt et år siden er opbakningen til M5S begyndt at klinge af.

Ved valget fik partiet 32 procent af stemmerne, men en meningsmåling i denne uger giver partiet en opbakning på 21 procent.



/ritzau/Reuters

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm