19. MAR 2019 • 20:36UDLAND

Alle 100 om bord er evakueret fra brændende fly i Teheran

Fly brød i brand, efter der opstod problemer med landingshjulene, siger leder for iransk redningstjeneste.

Et passagerfly er brudt i brand i Teherans lufthavn Mehrabad under landingen. Det er lykkedes at evakuere alle 100 personer om bord.



Alle er uskadte, oplyser lederen for den iranske redningstjeneste til det nationale tv.

Han siger, at flyet brød i brand som en følge af, at landingshjulene ikke foldede sig ordentligt ud.

Lidt tidligere rapporterede nyhedsbureauet Fars, at der stadig befandt sig 50 passagerer om bord i det brændende fly.

Men det lykkedes kort efter at få branden under kontrol.

Flyet var en Fokker 100 fra flyselskabet Iran Air.



Piloten var ikke i stand til at folde de bageste hjul på flyet ud. Han forsøgte at få alle hjul ud af flyets bug, mens han kredsede rundt om lufthavnen, skriver Fars.



/ritzau/Reuters

18. JUL 2019 • 10:10 FOR ABONNENTER

Morten Riis vil bygge havvindmøllepark ud for Arnager

18. JUL 2019 • 07:17 FOR ABONNENTER

Antallet af rotteanmeldelser er styrtdykket

Mest læste