17. MAR 2019 • 02:50UDLAND

24-årig er anholdt efter drab på mafiaboss i New York

Onsdag blev mafiabossen Francesco Cali skuddræbt ved sit hjem i New York. Lørdag er mulig drabsmand anholdt.

Politiet i den amerikanske delstat New Jersey har lørdag anholdt en 24-årig mand, som mistænkes for at stå bag skuddrabet på mafiabossen Francesco Cali tidligere denne uge i New York City.



Det oplyser politiet i New York City ifølge CNN og andre medier.



Den mistænkte mand ventes formelt at blive tiltalt for drab, når han overføres fra New Jersey til myndighederne i den bydel i New York, hvor drabet fandt sted.



Det oplyser Dermot Shea, efterforskningschef ved politiet i New York, på et pressemøde.



Shea oplyser ikke, hvad der førte politiet på sporet af den tilbageholdte person. Han vil heller ikke oplyse, om den anholdte har en plettet straffeattest.



Men den mistænkte fik på drabsdagen en parkeringsbøde nær gerningsstedet, oplyser Dermot Shea.



Francesco Cali blev onsdag aften fundet død foran sin bolig i New York-bydelen Staten Island. Han var ramt af ti skud i overkroppen. Mordvåbnet er endnu ikke dukket op.



Cali var sammen med familiemedlemmer, da et køretøj tilsyneladende tilfældigt kørte ind i en parkeret bil foran boligen.



Da Cali gik udenfor, for at se hvad der var sket, trak drabsmanden et våben og åbnede ild, har politiet tidligere oplyst.



Ifølge Dermot Shea er det "meget sandsynligt", at trafikuheldet var arrangeret for at lokke Cali udenfor.



Den 53-årige Cali blev anset for at være den øverste figur i mafiafamilien Gambino.



På et spørgsmål om Francesco Calis omdømme som kriminel leder siger Dermot Shea, at "vi kender udmærket til hr. Calis fortid. Den vil være del af efterforskningen med at finde et motiv".



Drabet på Cali er ifølge flere amerikanske medier det første på en mafiaboss i New York i 34 år. Dengang var offeret Paul Castellano, der ligeledes var den øverste person i Gambino-familien.



/ritzau/

21. SEP 2019 • 12:31 FOR ABONNENTER

Jobbet har udviklet sig i takt med havnen

21. SEP 2019 • 11:00

Kulturugerap i Musikhuzet

21. SEP 2019 • 10:50

Rønne bliver renere i dag

21. SEP 2019 • 10:39

Alle vil lege med campus

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?