17. JAN 2019 • 15:47UDLAND

Eksplosion på fransk universitet kvæster tre

Tre mennesker er kommet til skade ved en eksplosion på et universitet i Lyon. En gasflaske kan være årsagen.

En kraftig eksplosion og brand har ramt et universitet i den franske by Lyon torsdag.

Tre mennesker er kommet lettere til skade, oplyser franske myndigheder.

Tilsyneladende er eksplosionen og branden sket i forbindelse med en renovering, der er i gang på Université Claude-Bernard-Lyon 1.

Bystyret i Lyon skriver på Twitter, at eksplosionen skyldes "et uheld", men uden at uddybe.

Kilder på universitetet oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en gasflaske eksploderede og startede en brand.



Området blev evakueret efter eksplosionen, der skete ved universitetsbygningens tag torsdag formiddag.

Brandvæsenet i byen siger torsdag eftermiddag, at branden kom under kontrol relativt hurtigt.



Billeder, som indbyggere i området har postet på sociale medier, viser tykke skyer af sort røg og høje flammer stige op fra universitetet.

Universitetet, der ligger i forstaden Villeurbane, oplyser, at der blev hørt flere eksplosioner, og at de var "forårsaget af renoveringsarbejdet".

Både bystyret og universitetet forsikrer, at der ikke er risiko for udslip af farlige kemikalier.

Eksplosionen kommer, få dage efter at fire mennesker blev dræbt i en formodet gaseksplosion i et bageri i hovedstaden Paris.

/ritzau/AP

22. FEB 2019 • 17:01 FOR ABONNENTER

Svaneke: Mere kontrol kunne finansieres af flere fastboende

22. FEB 2019 • 16:22 FOR ABONNENTER

Karamel Kompagniet uddelte gave til kunde nummer 20.000

22. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Menighedsråd vil bygge nyt hus tæt på kirken

Mest læste

22. FEB 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

DBU-formand klar til genvalg i 2020