20. OKT 2018 • 21:36UDLAND

Mexico lader kvinder og børn komme ind fra Guatemala

Nogle migranter fra Guatemala har fået lov at opholde sig i Mexico i 45 dage. Andre har søgt om asyl i landet.

Snesevis af kvinder og børn, der lørdag ventede ved grænsehegnet mellem Guatemala og Mexico, har fået lov til at komme ind i Mexico.

Det oplyser landets ambassadør i Guatemala til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge et andet nyhedsbureau - AP - drejer det sig om en mindre gruppe på omkring et halvt hundrede mennesker.



I Mexico vil myndighederne have en indledende samtale med dem, hvorpå de vil blive bragt til et herberg.

Nogle migranter har fået et visum, der giver dem lov til at opholde sig i Mexico i 45 dage. Andre har søgt om asyl i landet.



Fredag strandede omkring 3000 migranter på en bro på grænsen mellem de to lande. Lørdag aften dansk tid forlyder det, at der er omkring tusind tilbage.

Mange af dem har overnattet på broen. Hundredvis af andre er kommet ind i Mexico - nogle på lovlig vis og andre ikke på lovlig vis, skriver AP.

Den store gruppe af migranter nedlagde fredag det grænsehegn, der adskiller Guatemala fra Mexico, og styrtede hen ad broen over floden Suchiate med kurs mod mexicansk jord.



Her blev de mødt af en mur af grænsepoliti med skjolde og peberspray. Kun omkring 50 migranter formåede at presse sig igennem.

Resten trak sig tilbage og blev siddende i ingenmandslandet på grænsen.



/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

20. NOV 2018 • 08:23

Tyv stak af med pengekasse

20. NOV 2018 • 08:12

Byens juletog kommer op i dag

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen