10. OKT 2018 • 16:10UDLAND

Guvernør i Florida: For sent at flygte fra orkanen Michael

Kategori 4-orkanen Michael nærmer sig onsdag Floridas kyst og har masser af vand med sig.

Orkanen Michael og det medfølgende voldsomme vejr er nu så tæt på at gå i land i det sydøstlige USA, at det er for sent og for farligt at lade sig evakuere fra området.



Personer, der ikke har forladt deres hjem i tide, skal i stedet blive indendørs og tage de nødvendige foranstaltninger.



Det siger guvernøren i delstaten Florida, Rick Scott, ifølge CNN på et pressemøde onsdag eftermiddag dansk tid.

- Nu er stormen her. Det er ikke sikkert at bevæge sig rundt i området. Hvis du befinder dig i et kystområde, så forlad ikke dit hus, lyder opfordringen fra guvernøren.

Han kalder Michael den farligste storm til at ramme det nordvestlige Florida i et århundrede.



Michael er onsdag blevet opjusteret til en kategori 4-orkan og betegnes som ekstremt farlig. Skalaen går til 5.

Orkanen kan føre til en fire meter høj stormflod. Der er målt vindstød på 230 kilometer i timen.



I Panama City Beach i Florida er enorme bølger onsdag eftermiddag begyndt at slå ind mod kysten.



Myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at de på grund af det voldsomme vejr ikke er i stand til at reagere på alarmopkald. Et stykke længere inde i landet lyder det fra brandvæsnet i Panama City, at man kun rykker ud til livstruende situationer.

Omkring 375.000 mennesker er tidligere blevet opfordret eller beordret til at evakuere 22 amter i Florida.



Derudover kan orkanen senere resultere i voldsomme regnskyl i både Florida, Alabama, Georgia samt North og South Carolina.



/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

15. OKT 2018 • 17:08 FOR ABONNENTER

Valentinos er tilbage: Vi kan ikke undvære det

15. OKT 2018 • 15:14 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Øen og Christiansøfarten er vokset sammen

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm