20. AUG 2018 • 10:39UDLAND

Gerningsmænd flygter efter skud mod USAs ambassade i Ankara

Tidligt mandag morgen blev der affyret adskillige skud mod den amerikanske ambassade i Ankara.

Adskillige skud blev mandag morgen affyret fra en bil mod den amerikanske ambassade i Ankara.



Flere vinduer ved en sikkerhedspost blev knust, men ingen er kommet til skade.



Det rapporterer CNN Türk ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mediet tilføjer, at politiet har indledt en eftersøgning efter gerningsmændene, der flygtede fra stedet i en hvid bil efter angrebet, der fandt sted omkring klokken 05 lokal tid.



I løbet af morgen er flere detaljer fra skyderiet kommet frem. Nyhedsbureauet AP kan beskrive, at bilen har skudt fire til seks runder af skud mod ambassaden. Tre skud ramte glas og en port ved ambassaden.

Billeder fra stedet viser to store skudhuller i glasset ved en af kontrolposterne ved en indgang til ambassaden.

Samtidig står det klart, at ambassaden var tom. Ambassaden er været tom hele ugen på grund af den muslimske højtid Eid al-Adha.

Tv-stationen Haberturk viste ifølge Reuters mandag morgen tyrkisk politi udføre tekniske undersøgelser af blandt andet patroner fundet på stedet.

Over for AP har David Gainer, der er talsmand for den amerikanske ambassade, takket tyrkisk politi for hurtigt at rykke ud til stedet.

Efterforskningen er påbegyndt, men der er ifølge tyrkisk politi ingen mistænkt.



Det diplomatiske forhold mellem Tyrkiet og USA har den seneste tid lidt skade, efter at Tyrkiet har nægtet af løslade en amerikansk præst, der har været fængslet i forbindelse med et mislykket kupforsøg i juli 2016.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har bedt tyrkere handle på striden ved at afstå fra at købe elektroniske varer fra USA samt at veksle deres dollar og euro til lira.



/ritzau/

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

16. NOV 2018 • 18:15

Svanekeøl vinder sølv og bronze

16. NOV 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER

Leder: Husk nu at købe dine julegaver lokalt

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen