21. JUL 2018 • 09:51UDLAND

Mulig styrtregn og lyn er godt og ondt for svensk slukning

I dele af det centrale Sverige kan der lørdag komme lokale tunge byger og lyn lørdag, varsler meteorolog.

Der kan komme regn til dele af det centrale Sverige, der ligesom det øvrige Sverige er hårdt plaget af voldsomme skovbrande.



- Fra det østlige centrale Sverige, op over dalene og i hele Norge er der risiko for torden hele dagen, og der forventes også tunge lokale byger, siger meteorolog ved SMHI Malva Lindborg til det svenske medie SVT.



De lokale byger kan være til gavn for slukningsarbejdet, men tordenvejr kan også samtidig give risiko for nye skovbrande i landet, forklarer hun.



Samtidig hjælper voldsomme regnbyger ikke meget på den tørre jord. Da tunge og voldsomme regnbyger er for kraftige til, at jorden kan optage vandet.



- Problemet med den tunge regn, vi ser i dag, er, at den bare løber væk, når det er tørt. Jordoverfladen kan ikke registrere regnen, når der kommer for meget på én gang. Det kan dog være til gavn for slukningsarbejdet, siger Malva Lindborg, og tilføjer:



- Vi har set i denne uge, at lyn kan starte nye brande. Derudover, er det måske ikke så sjovt at slukke ildebrande i lyn, siger hun.



Sent fredag aften måtte det svenske beredskab SOS Alarm opjustere antallet af "brande i åbent terræn" til 83. Fredag morgen lød antallet på 52.

Fire skovbrande betegnes som så voldsomme, at myndighederne ikke regner med, at de kan slukkes. Der arbejdes i stedet blot på at begrænse brandene.



De fire brande er beliggende i Fågelsjö/Lillåsen (Jämtland len i de nordvestlige Sverige), Kårböle (Gävleborg len i det centrale Sverige), Trängslet (Dalarna len i det centrale Sverige) og Brattsjö (Örnsköldsvik kommune i det centrale Sverige).



De svenske brandmyndigheder er spændt så hårdt for, at man har bedt om hjælp i EU og hos flere nabolande, herunder Danmark, til at håndtere de mange brande, der flere steder ikke er under kontrol.



Lørdag morgen frygtes en skovbrand at vokse nord for Härnösand i det nordlige Sverige, hvilket kan bremse trafikken på motorvejen E4.



- Prognosen viser, at vinden drejer i løbet af morgenen, og at røgen blæser ud mod E4, siger brandchef Mattias Åkerlund til Aftonbladet.



/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

15. DEC 2018 • 17:34 FOR ABONNENTER

Gudhjem Bus havde ikke æbleskiver nok

15. DEC 2018 • 17:11

Der er glat på vejene

15. DEC 2018 • 16:51 FOR ABONNENTER

Der var ikke plads til alle ved konkurssalg

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort