16. JUL 2018 • 19:30UDLAND

OVERBLIK: Her er højdepunkterne fra Putin og Trump mødet

Putin afviste på et pressemøde med ham og Donald Trump, at Rusland har blandet sig i det amerikanske valg.

Pressemødet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Helsinki var - foruden et lille optrin, hvor en mand blev slæbt ud, bærende på et papskilt med ordene "nuclear weapon ban treaty" - et møde, hvor de to ledere nærmede sig hinanden.



Læs højdepunkterne her:



* Putin citater:



- Forhandlingerne med Trump tog plads i en åben og konstruktiv atmosfære, jeg finder dem forholdsvis succesfulde og brugbare.



- Det er klart for alle, at internationale relationer er gået igennem en svær periode (...) Den kolde krig er afsluttet for lang tid siden, og situationen i verden er drastisk forandret. Rusland og USA står nu over for totalt anderledes udfordringer.



- Når det kommer til Syrien og opgaven med at etablere fred og forsoning i dette land, kan det være den første skueplads for et eksempel på et succesfuldt fælles arbejde.



- (Trump red.) kom ind på temaet om Ruslands såkaldte indblanding (i det amerikanske valg i 2016 red.). Jeg blev nødt til at gentage, hvad jeg har sagt før, nemlig, at den russiske stat aldrig har blandet sig og har ingen intention om at blande sig.



- (Om en sammensværgelse mellem USA og Rusland red.) Kan i nævne et enkelt faktum, der skulle bevidne denne sammensværgelse? - Det er nonsens.

* Trump citater:



- Vores forhold har aldrig været værre, end det er nu, men det er ændret fra for få timer siden. Fortsat at nægte at være i dialog vil ikke løse noget.



- Jeg adresserede direkte (spørgsmålet om red.) russisk indblanding i vores valg. Vi brugte en del tid på at tale om dette. Putin har stærke følelser om dette emne og har en interessant mening om det.



- (Om russisk indblanding i det amerikanske valg red.) Jeg ser ingen grund til, at det skulle være Rusland. Præsident Putin var ekstrem stærk og kraftfuld i hans afvisning i dag.



- Vi diskuterede atomoprustning. Efter i dag er jeg sikker på, at vi ønsker en ende til dette problem.

- Vi diskuterede også længden på krigen i Syrien. Samarbejde mellem vores lande kan potentielt redde hundredtusinder af liv.

/ritzau/Reuters

Mest læste