12. JUL 2018 • 14:40UDLAND

Smeltet sne udløser jordskred i Afghanistan og dræber ti

Hundredvis af huse blev ødelagt, da en faldefærdig dæmning ved en bjergsø brast.

Mindst ti personer blev dræbt og hundredvis af huse blev ødelagt, da en faldefærdig dæmning ved en bjergsø i Afghanistan gav efter for store mængder smeltevand fra tøsne.



Dæmningen ligger ved en naturskøn dal i Pansjhir-provinsen - omkring 140 kilometer nord for den afghanske hovedstad, Kabul.

Området er kendt for dets snedækkede bjergtoppe og er populært blandt turister.

Da dæmningen gav efter for oversvømmelserne fra bjergene blev der udløst en lavine af vand og jordmasser, som rev flere huse med sig. De lokale indbyggere flygtede i panik.

En talsmand for Afghanistans krisedepartement Omar Mohammadi siger, at der i alt blev ødelagt 300 hjem. Mindst 10 mennesker omkom og 13 er savnet.

Vandmasserne ødelagde også 1000 hektar landbrugsareal.

- Vi har sendt redningshold og alt, hvad vi har ved hånden ud til området, siger han.

Omkring 200 mennesker blev dræbt af snelaviner i Pansjhir-provinsen i februar 2015.

/ritzau/AFP

19. JUL 2018 • 16:39 FOR ABONNENTER

Dyre lægevikarer giver økonomisk hovedpine på hospitalet

19. JUL 2018 • 14:38 FOR ABONNENTER

Arbejdet efter branden er slut: Danske Bank hejser flaget igen

19. JUL 2018 • 13:50 FOR ABONNENTER

Jacob stresser af med økoæg: Landbruget er min sportsgren

Mest læste