26. MAJ 2018 • 19:35UDLAND

Irland har stemt et rungende ja til abort

Stort flertal i Irland siger ja til, at det skal være tilladt at få abort, viser det endelige resultat.

Irlands vælgere har ved folkeafstemningen fredag stemt ja til, at forbuddet mod abort skal ophæves.

Det viser det officielle resultat, der lørdag aften er offentliggjort.



The Irish Times skriver, at slutresultatet er 66,4 procent ja, 33,6 procent nej.



Stemmeprocenten var 64,13.



Valgstedsmålinger havde på forhånd sagt, at det var denne vej, det bar.



Og da resultaterne i løbet af lørdag begyndte at løbe ind, stod det klart, at der er forandringer på vej på den grønne ø.

Lørdag eftermiddag betegnede premierminister Leo Varadkar det som "kulminationen på en stille revolution" i Irland.



Han siger, at der formentlig vil være en ny abortlov på plads inden årets udgang.



Abortmodstandere har også erkendt nederlaget, siger en talsmand for deres kampagne.

De irske vælgere "vejede det på vægten, som gik ned på den ene side. Jeg ville selvfølgelig have foretrukket, hvis de var gået til den anden side", siger John McGuirk, talsmand for nej-siden, til tv-stationen RTE.

- Der er folk, der er virkelig knust over dette udfald, tilføjer han ifølge den britiske tv-station BBC.



Irerne stemte om, hvorvidt et tillæg til forfatningen fra 1983, som forbyder abort, skal ophæves.



Valgkampen op til afstemningen har delt irerne og har ind imellem været meget følelsesladet.

At irerne nu skrotter abortforbuddet ses som endnu et nederlag for den katolske kirke.

For tre år siden trodsede vælgerne også kirkens anbefalinger, da de stemte for at legalisere ægteskaber mellem to personer af samme køn.

Men i Irland, som traditionelt har været et af de mest religiøse lande i Europa, er kirkens indflydelse mindsket efter en række skandaler om seksuelt misbrug af børn.

Valgstedsmålinger viser ifølge avisen Irish Times, at der er stor forskel på, hvad de yngste og ældste vælgergrupper har stemt.

87 procent af de 18-25-årige har stemt for forslaget om at ændre abortloven.

Blandt vælgere på 65 år og derover har 60 procent stemt for at bevare forbuddet, viste fredagens valgstedsmålinger ifølge Irish Times.



/ritzau/Reuters

22. SEP 2018 • 15:31 FOR ABONNENTER

Vandet får fart på i svømmehallen

22. SEP 2018 • 14:16

Flere vil holde får og geder

22. SEP 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER

Siff er blevet en kendis

22. SEP 2018 • 11:29 FOR ABONNENTER

Sygdom udfordrer en stram økonomi

22. SEP 2018 • 10:40 FOR ABONNENTER

Tilflytterne bedømmer Rune Holm positivt

Mest læste