15. MAJ 2018 • 18:21UDLAND

BLÅ BOG: Forfatter og journalist Tom Wolfe er død

Den amerikanske forfatter Tom Wolfe, der blandt andet har skrevet "Mænd af den rette støbning", er død.

Den prisvindende amerikanske forfatter og journalist Tom Wolfe, der blandt andet har skrevet bestselleren "Forfængelighedens Bål", døde mandag amerikansk tid.

Wolfe døde på et hospital i New York i USA, efter at han var blevet indlagt med en infektion. Han blev 88 år gammel.



Navn: Thomas "Tom" Kennerly Wolfe Junior.



Alder: 88 år.

Fødested: Richmond, Virginia i USA.



Nationalitet: Amerikansk.

Søn af: Landbrugsforsker Thomas Kennerly Wolfe Senior og Louise Wolfe, der var landskabsdesigner.



Uddannelse:



1951: Færdiggør sin bachelor i engelsk fra Washington and Lee University i USA.

1957: Færdiggør sin ph.d. i amerikanske studier fra Yale University.



Karriere:

1956: Ansættes som reporter ved avisen The Springfield Union.



1959: Ansættes på den amerikanske avis The Washington Post, hvor han i seks måneder er korrespondent i Latinamerika for avisen.

1962: Bliver reporter ved New York Herald-Tribune og skribent ved New York magazine.

1965: Hans første bog "The Kandy-Kolored Tangerine-Flake Streamline Baby" udgives. Indtil 1981 udgiver han ni bøger. Efterfølgende skriver han romaner, herunder "Mænd af den rette støbning" og "Forfængelighedens Bål".



Civilstand: Han blev i 1978 gift med Sheila Wolfe, og sammen fik de to børn, Alexandra og Tommy Wolfe.



Kilder: New York Times, Biography.com, tomwolfe.com, AP.



/ritzau/

Mest læste