18. OKT 2017 • 13:08UDLAND

Irans ayatollah: Europa bør gøre mere for at støtte atomaftale

Atomaftalen med Iran blev indgået i 2015. Præsident Trump har truet med at trække USA fra aftalen.

Europa bør gøre mere for at bakke op om atomaftalen med Iran. Det mener Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khameneis kommentar kommer, efter USAs præsident Donald Trumps melding om, at iranerne ikke lever op til den multinationale aftales ånd.

Europæiske regeringer har "fordømt den amerikanske præsidents udtalelser", siger ayatollahen.

- Den tilgang byder vi velkommen. Men det er ikke nok, at de kun vil sige til ham, at han ikke skal droppe aftalen, tilføjer Khamenei.

Atomaftalen blev indgået i 2015. Ud over USA og Iran er fem andre lande samt EU med i aftalen.

Landene er Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina, Rusland.

Aftalen med Iran går ud på at forhindre, at iranerne udvikler atomvåben. Til gengæld har Vesten ophævet en række sanktioner mod landet.

Donald Trump, der flyttede ind i Det Hvide Hus i januar, har adskillige gange kritiseret aftalen.

Men trods løfter fra valgkampen i 2016 om helt at trække USA ud af atomaftalen, afviste han fredag at sige, at Iran lever op til sine forpligtelser, - sådan som andre lande og FNs atomvagthund, IAEA, har bekræftet.

/ritzau/AP

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

21. JUN 2018 • 09:14

Politiet fandt hash hos 26-årig

21. JUN 2018 • 07:17 FOR ABONNENTER

Masser af madfestival-tilbud: Et ordentlig bid af Bornholm

21. JUN 2018 • 06:34

Mangel på børn truer madskole

20. JUN 2018 • 19:14 FOR ABONNENTER

Klage er joker i sag om folkeracebane

20. JUN 2018 • 19:05 FOR ABONNENTER

BEOF beder om garanti fra kommunen

Mest læste