12. OKT 2017 • 10:48UDLAND

Politiker: For første gang i ti år vil Abbas besøge Gaza

Torsdag ventes de palæstinensiske grupper Fatah og Hamas at offentliggøre en aftale om politisk forsoning.

For første gang i et årti vil den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, besøge Gaza.

Det oplyser Zakaria al-Agha, der er blandt de ledende skikkelser i Abbas Fatah-parti.

Besøget vil angiveligt finde sted i løbet af den næste måned.

Abbas har ikke besøgt Gaza, siden hans styrker blev tvunget ud af den rivaliserende gruppe Hamas i 2007.

Hamas bliver af USA, EU og Israel betragtet som en terrororganisation.

Siden 2007 har det palæstinensiske selvstyre været splittet, og adskillige forsøg på forsoning er mislykkedes.

Meldingen om besøget kommer, samme dag som de to palæstinensiske grupper ventes at annoncere en aftale om politisk forsoning på et pressemøde i Kairo.

Tilbage i september oplyste Hamas, at gruppen havde accepteret betingelser for en dialog i en aftale fremsat af den palæstinensiske selvstyrepræsident.

/ritzau/AFP

15. DEC 2017 • 20:40 FOR ABONNENTER

Nordbornholms Byggeforretning med nyt stort overskud

15. DEC 2017 • 19:18

Eftersøgt mand fundet død

15. DEC 2017 • 18:32

Kritik af Bjarne Hansen vokser

15. DEC 2017 • 18:05 FOR ABONNENTER

Her drukner årets julehandel i regn

15. DEC 2017 • 15:28 FOR ABONNENTER

Uventet mange turister overrasker nye caféejere

Mest læste