11. AUG 2017 • 10:52UDLAND

250.000 æg med ulovligt insektmiddel er solgt i Frankrig

Et insektmiddel, der er fundet i æg solgt i en lang række europæiske lande, kan være skadeligt for mennesker.

Næsten 250.000 æg med et ulovligt insektmiddel er blevet solgt i Frankrig siden april.

Insektmidlet fipronil er skadeligt for mennesker.

Men risikoen for skader blandt de forbrugere, der har spist æggene, er meget lav. Det oplyser den franske landbrugsminister, Stéphane Travert.

- Helbredsrisikoen er meget lav på baggrund af de niveauer af fipronil, der er blevet fundet i de forurenede æg - men også på baggrund af franskmændenes madvaner, siger han.



Æggene er importeret fra belgiske og hollandske ægproducenter.



De to lande er, sammen med blandt andet Danmark, indblandet i en omfattende europæisk æggeskandale.

Millioner af æg er de seneste uger blevet trukket tilbage fra butikshylder i mindst 11 europæiske lande, siden skandalen kom frem 1. august.

Giftstoffet er tilsyneladende endt i de mange millioner æg, efter at der er solgt sprøjtemiddel fra Holland, som på ulovlig vis har været blandet op med fipronil.

Det bruges som insektmiddel mod lus og lopper.

Men EU-regler forbyder brug af stoffet på dyr, der skal ende på middagsbordet.



I store mængder kan giften nemlig skade både nyrer, lever og skjoldbruskkirtlen.

Skandalen har fredag fået EUs kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, til at indkalde til krisemøde.

Han vil invitere fødevareministre og tilsynsmyndigheder fra nøglelande til møde. Det oplyser han i en mail.



/ritzau/AFP

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste